Jeg brænder for at gøre en aktiv og synlig indsats for at udsætte unges alkoholdebut og minimere deres forbrug og på sigt være med til at ændre vores danske alkoholkultur. Jeg har et stort ønske om en mere tryg opvækst for alle fremtidens børn og unge, flere sunde og bæredygtige familier, der bliver sammen. Og sidst men ikke mindst sparre vores hårdtprøvet sundhedsvæsen for store omkostninger på livsstilssygdomme som følge af rusmidler, så vi også i fremtiden kan have verdens bedste sundhedssystem.
Jeg blev nysgerrig på projektet helt fra start, da det var en helt ny måde at tænke forebyggelse på med fokus på, da det bygger lokale data om vores egne unge og på sidste nye forskning og viden på området. At forebygge tidligt giver rigtig god mening og gør mig som forældre motiveret til at lære nyt og være nysgerrig på, hvad jeg kan bidrage med og gøre anderledes som forældre.
Da jeg har set, at Fælles om ungelivet-konceptet virker og kan gøre en stor forskel, har det givet mig mod på at gøre endnu mere for vores børn og unges fremtid. Jeg vil stadig lokalt være frivillig, men vil samtidig som selvstændig kunne gøre endnu mere for udbredelsen af de forebyggende initiativer, der virker – især med fokus på forældrerollen. Sammen kan vi nemlig ændre den danske alkoholkultur.