I 8 klasse bliver mange forældre præsenteret for, at skulle lave en alkohol aftaler med de andre forældre i klassen. En aftale der har til formål, at få forældre til at stå sammen, om at udsætte de unges alkoholdebut. Og som sådan jo en rigtig god ide, da man ved at det at forældre snakker sammen, kender hinanden og hinandens børn, i sig selv er forebyggende. Men, er tiden løbet fra alkoholaftalen?
Det frygtet forældremøde…
At man præsentere forældrene for at skulle lave en alkoholaftale, kommer man så ikke ubevist til, at påvirke forældrene til at tro at det er nu deres unge skal i gang med at drikke alkohol? Mange forældre frygter da også lige netop dette forældremøde og en del vælger også ikke at møde op. Som forældre er det nemt at være forudindtaget omkring, hvad udfaldet bliver af sådan et møde. Man frygter konflikt og selvom mange rigtig gerne vil forebygge og gerne vil en mere restriktiv aftale, så bliver det nok tit den sociale norm der vinder, for at sikre freden og undgå konflikt.
Men, er det alligevel ikke tankevækkende. at kun halvdelen af landet 9 klasses elever er 16 år? Det er altså et mindretal af udskolingsklasserne der må købe alkohol og dermed laver man en aftale for de få. Hvis man altså tager udgangspunkt i, at selvfølgelig drikker unge ikke alkohol, før de selv må købe det. Så hvorfor er aftalen ikke bare, 0 alkohol i udskolingen?
Her er en tanke…
Tænk hvis vi havde skolebestyrelser, der fik skrevet 0 alkohol ind i skolens politik, ligesom man har det med en 0 sukker politik?
Måske en ”skør” tanke for nogen, men er det ikke bare ren logik, når de fleste af de uge alligevel ikke selv må købe alkohol?
Tænk hvilken ro og tryghed det ville give forældre og elever, hvis forældrene kunne læne sig ind i denne politik, som en helt naturlig ramme for deres børn. Og tænk hvilket forventningspres eleverne kunne slippe for. Fra dem selv, fra de andre elever og ikke mindst fra forældrene.
Vil nogle stadig drikke alkohol? Helt sikkert. Men, langt de fleste ville ikke, for unge vil faktisk rigtig gerne overholder regler og rammer og de finder tryghed i at vi som voksne har sat rammen. Og en 0 alkohol politik gør jo heller ikke, at vi ikke skal lave alkoholaftaler med vores egne børn og unge eller afstemme dem med andre forældre. Slet ikke… Men, vi kan alle starte med, at sætte forventningen lidt højere i forhold til debut, end vi gør i dag.
Unge må ikke købe alkohol før de er 16 år, men sundhedsstyrelsen anbefaler at unge ikke drikker før de er 18 år, meget gerne senere.
Så er alkoholaftalen folkeskolen ved at uddø? – Jeg håber det.

